Kimerlund - Bøtø
Kimerlund blev bygget af Rasmus kimer fra Tjæreby efter stormfloden 1872. Der havde aldrig tidligere ligget en gård. De havde begyndt at køre materialer derud i tiden op til den 13. november 1872. Lykkeligvis var de ikke derude den dag, for så var de ikke kommet levende hjem. 2 heste med en vogn kunne ikke køre fra vandet.
Da Østersøen havde trukket sig tilbage, kunne man gå rundt og samle brædder og andre ting sammen langs hegn og gærder.
Rasmus Kimer solgte så byggematerialerne, men senere, da diget var bygget, opførte hans så Kimerlund.
I begyndelsen var der en slags bestyrer, og han havde en dreng til hjælp, der hed Hans.
Hans skulle også hjælpe på gården i Tjæreby, men det viste sig altid, at hver gang Hans skulle det, så var der også ekstra travlt på Kimerlund, så det blev ikke til så meget.
Da så ydermere Rasmus Kimer en dag kom til Kimerlund og opdagede, at køerne manglede vand, så blev bestyreren sagt op lige på stedet.
Hvornår gården stod færdig ved jeg ikke, men Rasmus Kimers ældste datter, Dorthea, blev gift med Anders Petersen den 25. marts 1881. De boede på Kimerlund i 30 år og fik 6 børn. På det tidspunkt var der endnu ikke taget fat på beplantningen langs stranden. Min svigerfar, Niels Kimer, sagde der kun var 1 træ i Bøtøskoven, og det stod midtvejs mellem Marielyst og Gedesby. Hvor meget jord der hørte til Kimerlund ved jeg ikke, men Rasmus Kimer var ikke den eneste i Tjæreby, som havde et jordlod på Bøtø.
Anders og Dorthea Petersen købte mere jord, og der var efterhånden 60 tdl., men det var og blev dårlig jord, og resultaterne stod sjældent mål med anstrengelserne, så de begyndte at se sig om efter en anden ejendom.
En dag fik han chancen for at købe jord i Stouby, og så flyttede de derop. Mølleren blev sur på A.P. fordi han byggede gården på det højeste sted, lige overfor møllen. Den tog noget af vinden fra møllen.
Anders Petersen solgte ikke Kimerlund lige med det samme, hvis en af drengene ville overtage den. Det blev ikke tilfældet, og så blev den solgt. Derefter har Kimerlund haft en meget omskiftelig historie, og listen over ejere er lang, og der er spændende historier imellem.
Især den periode, hvor Ibolyka og Villy May ejede den. Den var kort, men dramatisk. Der er et par oplevelser, som fortæller den i store træk. Vi kom til at kende Ibolyka og Villy, fordi vi havde maskinstation, og min mand kom derud den dag, hvor Willy ganske pludselig var død om natten uden forudgående sygdom. Der var køer som skulle malkes, så Karl ringede hjem og fik mig til at køre til Bøtø og malke.
Ibolyka var højt uddannet i violinspil, men malke køer havde hun bestemt aldrig lært. Det lagde grunden til et venskab, som varede til hendes alt for tidlige død ca. 60 år gammel.
Ellen Kimer